Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg købe en Xbox Design Lab-controller hos en Microsoft-forhandler?

Nej. Du kan kun købe den online i Microsoft Store.

Hvordan gemmer jeg mit controllerdesign?

Log på din Microsoft-konto for at gemme og få adgang til dit design fra enhver browser. Dit design vil vedblive at være gemt, også selvom du sletter dine cookies. Få mere at vide om, hvordan du bruger din Microsoft-konto.

Hvordan kan jeg genbestille en gemt Xbox Design Lab-controller?

Du kan genbestille et tidligere bestilt design ved at gå til xbox.com/xboxdesignlab. Derfra kan du vælge Saved Designs og se alle dine gemte designs. Vælg det design, du vil genbestille, og vælg derefter Order.

Hvornår modtager jeg min controller?

Du kan se den forventede leveringsdato i bekræftelsesmailen. Du modtager en mail med et sporingsnummer, når din controller er afsendt. Du modtager controlleren inden for 14 arbejdsdage efter at have afgivet ordren.

Jeg har modtaget controlleren, men den ser ikke ud som den, jeg bestilte.

Kontakt en kundeservicemedarbejder for at få hjælp.

Hvordan ændrer jeg den adresse, som min ordre sendes til?

Kontakt en kundeservicemedarbejder for at få hjælp. Du vil muligvis blive bedt om at gå til www.fedex.com for at oprette en FedEx Delivery Manager-konto til administration af din levering.

Min controller virker ikke. Hvad skal jeg gøre?

Inden du forsøger at udskifte controlleren, kan du prøve nogle trin til fejlfinding af problemet. Hvis det ikke løser problemet, skal du igangsætte garantiudskiftningsprocessen online. Alle garantiudskiftninger skal behandles online og kan ikke foretages hos en Microsoft-forhandler.

Skal jeg betale for indgraveringen?

Det er valgfrit at få lavet en indgravering. Hvis du vælger at få indgraveret din controller, koster det ekstra.

Jeg kan ikke få lavet en indgravering med den ønskede tekst eller de ønskede ord.

Der er nogle begrænsninger på, hvad der kan indgraveres. Alt indhold skal desuden overholde Ordensregler for Xbox Live.

Kan jeg vælge en anden skrifttype til eller placering af indgraveringen?

På nuværende tidspunkt tilbyder vi kun én skrifttype til og placering af indgraveringen.

Kan jeg uploade min egen grafik og få den anvendt på controlleren?

Ikke på nuværende tidspunkt. Tilpasningen er begrænset til at vælge farvede dele og muligheden for indgravering.

Jeg har ikke modtaget en ordrebekræftelse. Hvordan ved jeg, om min ordre er gået igennem?

Gå til www.microsoftstore.com, og log på med din Microsoft-konto (samme mailadresse og adgangskode, som du brugte til at afgive ordren) øverst til højre. Klik på Ordreoversigt for at se de ordrer, du har afgivet. Hvis du ikke kan se ordren på din controller, er ordren ikke gået igennem. Vælg dit design, og prøv igen.

Jeg er blevet opkrævet betaling for controlleren, men jeg har ikke modtaget et sporingsnummer til forsendelsen.

Du er blevet opkrævet betaling på det tidspunkt, hvor vi påbegyndte samlingen af controlleren. Der kan gå op til to uger fra det tidspunkt og indtil du modtager et sporingsnummer. Du modtager en mail med sporingsnummeret, når vi afsender controlleren.

Hvordan kan jeg dele mit controllerdesign med en ven eller på sociale medier?

Når du har oprettet din controller, kan du dele designet i Xbox Design Lab-communitygalleriet, i Xbox-aktivitetsfeedet og på Facebook, Twitter eller Pinterest. Du kan også dele det via mail.

Hvordan deler jeg min controller, så andre kan købe den til mig som gave?

Når du har designet en controller, kan du dele dit design. Hvis du vil dele det med en bestemt person, anbefaler vi, at du deler designet ved at sende det via mail til vedkommende. Når personen har modtaget dit design, kan vedkommende lægge det i indkøbsvognen og købe det.

Hvordan køber jeg en controller som en gave?

Den bedste måde er at få modtageren af gaven til af designe en controller og dele designet med dig via mail. Når du har modtaget mailen, kan du købe controlleren til vedkommende.

Skal jeg betale for forsendelsen, eller kan jeg vælge en hurtigere forsendelsesmetode?

Du skal ikke betale ekstra for forsendelsen, og alle controllere sendes med samme forsendelsesmetode. Du modtager controlleren inden for 14 arbejdsdage efter afgivelse af ordren.

Kan jeg ændre designet eller annullere min ordre, efter at jeg har afgivet ordren?

Desværre ikke. Vi går i gang med at fremstille controlleren, så snart du har afgivet ordren. Og da den er skræddersyet specielt til dig, er det ikke muligt at ændre designet, når ordren er afgivet.

Kan jeg returnere min controller online eller hos en Microsoft-forhandler, hvis jeg ikke synes om den?

Du kan desværre ikke returnere en controller af denne årsag.

Kan jeg tilpasse en Xbox One Elite Wireless Controller?

Du kan ikke tilpasse en Xbox Elite Wireless Controller via Xbox Design Lab på nuværende tidspunkt. Vi arbejder sammen med vores partnere hos Scuf
Gaming om at gøre det muligt at tilpasse Xbox Elite Wireless Controller.

Kan jeg købe udskiftelige/ekstra dele til controlleren?

Nej, du kan ikke købe ekstra dele eller reservedele til din Design Lab-controller. Hvis du gerne vil have en Xbox-controller med udskiftelige dele, skal du se på en trådløs Xbox Elite-controller i Microsoft Store.

Findes der udskiftelige dele til en Design Lab-controller?

Nej. Delene er standard og kan ikke udskiftes. Hvis du gerne vil have en Xbox-controller med udskiftelige dele, skal du se på en Xbox Elite Wireless Controller i Microsoft Store.

Teknisk support

Besøg følgende side for at læse mere om, hvordan du kan konfigurere og bruge din controller til fejlfinding og for at finde oplysninger om udskiftning under garantien. http://support.xbox.com/da-DK/xbox-one/accessories/xbox-one-standard-controller-info
Hvis du har brug for yderligere teknisk support og hjælp, kan du kontakte Xbox Support via Twitter @xboxsupport eller Xbox-communityforummerne.
Du kan se alle andre ofte stillede spørgsmål eller generelle spørgsmål i vores ofte stillede spørgsmål til Microsoft Store.